Beskrivelse
Styrk din hund – Det stærke fundament.
Hvorfor? Jeg har valgt netop det navn, fordi fundamentet er helt afgørende for al videre træning. Når vi giver hunden de stærke grundfærdigheder, har vi en base, som vi altid kan bygge ovenpå – uanset om målet er en sund familiehund eller en toptrimmet sportshund.
Det her virker måske simpelt, men det er grundlaget for alt styrketræning med din hund fremadrettet. Hvis hunden allerede har udfordringer eller små skævheder på det her stadie, ender man med at træne disse endnu tydeligere.
Det her er derfor et vigtigt sted at starte for at sikre det bedste fundament for alt fremtidig styrketræning.
Det her kursus handler derfor om: Lær at analysere din hunds sit, dæk og stå
Hunde kan ikke løfte vægte, så derfor bruger vi stillingsskift på flere forskellige måder for at træne dem. Du lærer her præcis, hvad du skal kigge efter og være opmærksom på. Derudover er der lidt bonusser som følger med:
- Klikkertræning i let version
- “It’s yer choice” – en ret fed leg til de godbidsivrige hunde
- Opvarmning og nedkøling – hvorfor og hvordan
- Stabile vs ustabile targets
Derudover får du følgende hjælpemidler med i PDF version for at hjælpe yderligere:
- PDF fil med hvordan det skal se ud samt mulige korrektioner, hvis standard udgangspunkt ikke fungerer
- En PDF guide til hvordan du kan bruge Canva til at tegne streger, som jeg gør i mine videoer. Det kan lette processen med at se, om det ser korrekt ud eller ej (og Canvas gratis version er perfekt til det her)
- Hvornår skal man søge hjælp fra professionelle