Beskrivelse
I 2026 afholdte jeg mit første online styrketræningshold i en lukket facebook gruppe. Deraf kom nu også dette kursus!
Programmet er et generelt begynder program og alle sunde og raske hunde kan deltage uanset erfaring. Jeg vil dog anbefale, at i har trænet lidt targets.
Programmet går igennem 14 øvelser samt 3 videoer til at lære dig, hvordan du analyserer din egen hunds grundpositioner. Du kommer muligvis til at tænke at flere af øvelserne ser vildt kedelige ud, men det er med disse øvelser vi bygger et stærkt fundament. Så det er rigtig godt givet ud at arbejde med. Når vi er færdige har du øvelser der kan træne hele hundens krop.
Der er flere PDF filer til rådighed.
“Køb af targets eller lav selv”
“Det stærke fundament – Tjekliste”
“Det stærke fundament – Opvarmning og nedkøling”
“Begynder 1 – Fremadrettet program”
Du har livstids adgang til kurset og kan derfor gøre det helt i dit eget tempo. Du får derudover også adgang til den lukkede facebookgruppe, hvor kurset oprindeligt blev afholdt. Her er det muligt at uploade 1 video per øvelse på max 2 minutter for at få feedback herpå. Er der behov for eller ønske om yderligere feedback, så kontakt mig gerne for en pris herpå.
Sidst i programmet er den sidste PDF som er et forslag til, hvordan i kan fortsætte herfra med øvelserne, så i får trænet hele hundens krop. Derudover forslag til, hvilke øvelser man kan tilføre ustabile targets, hvis man ønsker at træne dette senere.
OBS: Som nævnt er kurset for sunde og raske hunde. Hvis hunden har diagnoser, skader, osv. så skriv gerne til mig inden du køber med mere info. Så kan jeg guide dig til, om du bare skal gå i gang eller om der er nogle særlige hensyn.
Hvalpe kan også sagtens gå i gang med at snuse til dette program, men her skal forventningen ikke være mere end, at de bliver tryg ved at bevæge sig på targets og udføre bevægelserne.